Så blev det endelig tid til at afprøve mine kagedekorationsfærdigheder med en rigtig bryllupskage. Sammensætningen er den samme som prøve-kagen til brylluppet, som jeg lavede til min venindes kandidat-reception.
Jeg har før lavet stablede kager i flere etager, men denne kage var den største indtil videre – så jeg var en smule nervøs! Jeg planlagde mine dage ned til mindste detalje: bage chokoladebunde om torsdagen, lave fyld, lægge kager sammen og overtrække med fondant fredag, og stable og dekorere færdig lørdag formiddag, klar til bryllupsreception kl. 16.
Hver kage bliver lagt sammen på kagepap, så den er nem at transportere rundt og stable.
Når man skal stable en tung kage som denne er det vigtigt med noget støtte så den ikke falder sammen. Hvis det er en mindre kage kan almindelige sugerør være nok, men til denne købte jeg i stedet nogle tykkere plastikrør fra Specialkøbmanden, som man kan skære af, så de passer i kagens højde. Der skal sættes ca. fem i hver etage, og så skæres de af lidt under højden på kagen. Det er vigtigt, at de ikke er for høje, for så vil den næste etage “svæve”, og ikke hvile på etagen under.
Der sættes rør ned i de tre nederste etager, og kagen stables. Husk at tryk forsigtigt ned når hver ny etage stables for at gøre den mere stabil – man kan også her nå at rette fejl, f.eks. tage nogle af rørene op og skære af, hvis man finder ud af, at de alligevel er for høje.
Når kagen er stablet sprøjtes der en kant med glasur (lavet af past. æggehvide og flormelis – også kaldet Royal Icing) rundt for at skjule de ufærdige kanter og kagepappet, hvis det kan ses. Jeg har brugt en tyl, som jeg købte for lang tid siden uden nummer, men den minder om denne fra Wilton, til at sprøjte en shell border (muslingekant) rundt på hver etage. Glasuren blev farvet creme for at matche farven på de friske roser.
Bruden havde valgt et gennemgående hvidt tema, så derfor valgte vi fine hvide friske roser (som dog ikke var kridhvide ligesom fondanten – derfor blev kanten farvet creme) som pynt ned langs kagen. Jeg har hørt meget om friske blomster på kager og frygt for sprøjtegifte, så var derfor lidt i tvivl om, hvordan man kunne sætte roserne fast i kagen, uden at jord eller eventuelle rester fra sprøjtemidler kom i kontakt med kagen. Jeg søgte på Google (min ven!) og fandt ud af, at mange bruger disse posy picks . Et virkelig smart system, fandt jeg hurtigt ud af! De er spidse for enden og trykkes let ind i kagen, og derefter kan man sætte rosens stilk ind i holderen, så man undgår enhver kontakt mellem blomsten og kagen.
Kagen blev sat klar på serveringsbordet en halv time før den skulle spises, og jeg var godt nok nervøs for, om den kunne holde, eller om den ville falde sammen. Heldigvis klarede den det, bortset fra lidt buler i den nederste etage på grund af vægten, og bruddeparret var meget glade. Da den skulle serveres blev den øverste etage taget af og sat for sig (de gemmer den til deres bryllupsdag næste år), og kagen blev derefter skåret i passende stykker etage for etage. Hele kagen var til 75 personer, men der var masser af kage tilbage. Jeg har dog altid den regel, at det er bedre at lave for meget end for lidt!
Topfigurerne forestiller to elefanter efter brudeparrets ønske, da bruden har rejst meget i Afrika. De blev lavet i fondant med kraftig inspiration fra dette billede, bare med sort slips i stedet for blå butterfly, og hvide blomster over elefantbruddens slør.
Selvom der var et par enkelte skønhedsfejl i fondanten blev jeg alligevel meget tilfreds med kagen, og det er helt sikkert ikke sidste gang jeg begiver mig i krig med noget så romantisk og fint som en bryllupskage!
